The Bird Experience er et tvær-europæisk community værk støttet af Creative Europe. Projektet er en videreudvikling af NextDoor Projects Sorgfugl fra 2020. SorgFuglen har fået fire søskende, der er fløjet ud i Europa. De fem fugle skaber forbindelser mellem folk og fortællinger på tværs af de fem lande, gennem gensidig streaming af fuglenes simultane interaktioner med de lokale borgere.

Hvordan er det at være ung i kolonialismens kølvand? At skulle finde sin identitet mellem uskrevne sider i historiebøgerne og sorte huller i samvittigheden? Den nordiske kolonialisme er en uafsluttet fortælling. For fortidens smertefulde arvæv strækker sig langt ind i de unges hverdag og kolonialismens mindset synes foruroligende aktuelt. Det er en sammensat historie med mange stemmer. I installationsværket 'Unfinished Tales - a collective story' mødes de i et råt og poetisk stemningsarkiv over den nordiske kolonialismes emotionelle arv og kollektive erindringer.

VI ER NORDEN er tilblivelsen af et dekoloniserende ritual med, af og for nordens befolkning

Vi bliver ældre end aldrig før her i Norden. Alderdommen er en af de størst voksende befolkningsgrupper på vores breddegrader, samtidig med at vi i stigende grad jagter og hylder den evige ungdom og med alle midler til rådighed prøver at skjule alderdommens spor på kroppen. Vores frygt for forfald, hjælpemidler, rynker og død marginaliserer de gamle og gør os fremmedgjorte overfor den aldrende krop.

Det er svært at finde ord for sorgens intense fysikalitet. Når vi rammes af den, tager den bo i kroppen. Den flytter ind. Pludselig deler vi tilværelse med en stor utilregnelig fugl og ingenting er som før. "Sorgfugl (the bird experience) er et nomadisk værk der faciliterer sorg i lokale kontekster.

Vi ses, Rafiq-e-man er en danseforestilling om børn på flugt

Min farmors spøgelse er en forestilling for 3-7 årige om døden, savn og minder.

Paolo&Money er en usleben og rå danseforestilling om livet som gadebarn. En forestilling om behovet for at søge tilflugt i fantasiens verden for at kunne overleve virkeligheden.

Hvor har du hjemme? Hvad er et hjem? Hvor slår du rødder? Kan du være forbundet med noget du slet ikke kender? Kan andre bestemme hvem du er?

Om 35 år vil 200 millioner mennesker være fordrevet som konsekvens af den globale opvarmning. Sådan lyder prognosen fra FN's eget klimapanel, men det internationale samfund lukker lydløst dørene i; "klimaforandringer kan ifølge konventionerne ikke danne baggrund for asyl". Således er de første mange millioner allerede nu fordrevet uden anerkendelse, rettigheder eller beskyttelse. Vi ser tavst til, mens der i kølvandet på det kapitalistiske forbrugssamfund slæbes flere hundrede millioner hjemløse mennesker, som ingen vil tage ansvar for.

”Den er så lille, at man ikke kan se den. Mindre end støv. Men den er farlig. Især for bedsteforældre. Det er derfor. Det er dem vi passer på.”