Korle Yaafo

- transformations in a tormented landscape

Upcoming project!

*Korle Yafoo betyder 'Korle's tårer' på Ga.
Korle er en kvindelig guddom manifesteret i lagunen. Idag ligger hendes før så frugtbare jord kvalt under bjerge af aflagt mode og giftige polyester dampe. Begravet under det globale nords losseplads for brugt tøj. Langt væk fra vores selvståelse og bæredygtige identitet i Norden.

Korle Yaafo - transformations in a tormented landscape er en nomadisk immersiv installation der vækker sanselige og stoflige forbindelser til det globale nords wasteland for aflagt tøj i Korle Lagoon i Accra.
Værket inviterer ind i et døende landskab skabt af kasserede tekstiler fra lagunen.
Sammen fordyber performere og publikum sig i at opnå forbundethed. Til materialer. Til liv. Til Korles jord og vand.

Værket kiler sig med socio-poetisk realisme ind i tomme butikslokaler og slår dørene op til et konstant transformerende landskab. På samme tid en dystopisk realitet og åbningen til en kollektiv transformation.

Korle Yaafo skabes i samarbejde mellem koreograferne Nii-tete Yartey (GH) og Ingrid Tranum Velásquez (DK), billedkunstner Stina Aletta Aikio (Sápmi/FI), scenograf Annika Nilsson (DK/SE) og komponist Rune Søchting (DK), samt dansere fra NOYAM & NextDoor Project.

Researchforløb til projektet afholdt i august 2024 under arbejdstitlen REMAINS. Støttet af Nordisk Kulturfond Globus Opstart.

Globus-Opstart_Logo_BLACK_RGB