Paolo er 10 år. Han bor på gaden. Hver dag tager han sin lille sorte taske og går ud for at pudse andres sko. Om natten sover han på papstykker foran markedspladsen. Hvis han er heldig finder han gammel frugt til at lægge under pappet, så det tager den værste kulde. Men hverken pap eller frugt beskytter ham mod banderne eller de voksne der kommer til ham om natten. Derfor har han lavet en aftale med sin usynlige ven Money, om at han skal holde sig vågen og holde vagt. For har man money er man tryg og behøver ikke at bekymre sig. Det har en turist en gang fortalt ham. 

Storbyens gader er hjem og arbejdsplads for over 100 millioner børn på verdens plan. Mange er afhængige af rusmidler til at dulme smerten fra overfald, slåskampe og sygdom og for at flygte fra en tilværelse med voldsomt omsorgssvigt og angst. Mange lokkes af voksne til at transportere narkotika og udnyttes både økonomisk og seksuelt af deres 'arbejdsgivere' og af voksne der opsøger dem om natten når de sover.

Paolo&Money er en usleben og rå danseforestilling om livet som gadebarn. En forestilling om behovet for at søge tilflugt i fantasiens verden for at kunne overleve virkeligheden. Forestillingen blev til bla. på baggrund af research i en SOS Børneby i det sydlige Chile forud for produktionen.

Pressen skrev:
******
'Jeg synes, den skulle have varet noget længere', sagde en gammelklog dreng, da han bagefter stod med sin 3.klasse og snakkede om 'Paolo&Money'.
Som anmelder kunne jeg kun give ham ret: Jeg ville også have ønsket, at forestillingen bare var blevet ved-simpelthen fordi den var så bevægende og intens, at det ikke var til at bære at skulle forlade gadebarnet Paolo og hans beskytterven Money og hans veninde Franca. 
Anne Middelboe, Børneteateravisen
Læs hele anmeldelsen her

Det er en hjertegribende forestilling om gadebørn. Her kan man virkelig leve sig ind i børnenes frygt for voksnes overgreb og deres savn af en mor -og deres brug for hinanden. Her er både skuespil, breakdance og ballet, men her er først og fremmest børneudtryk for den afmagt, som børn kan føle over for verdens uretfærdighed.
Anne Middelboe Christensen, information
Læs hele artiklen her

Koncept, iscenesættelse: ingrid Tranum Velásquez
Scenografi: Julie Forchhammer
Koreografi: Ingrid Tranum Velásquez i samarbejde med de medvirkende
Musik: Jørgen Teller
Reallyd design: Anne Eltard
Lysdesign: Mikkel Jensen
Dramaturg: Vibeke Wrede, Scenekunstens Udviklingscenter
Afviklere: Hannah Anbert, Kristine Hamann
Medvirkende: Ernesto Piga Carbone, Katri Siipola, Anders Skat Henningsen, Jørgen Teller

Forestillingen er støttet af:

Københavns Scenekunstudvalg.